​​Jeg er uddannet familieterapeut, kunstterapeut og coach med speciale indenfor blandt andet sorg og traumer, psykisk sygdom og konflikthåndtering.

Af grunduddannelse er jeg uddannet folkeskolelærer og siden socialpædagog.

Jeg har arbejdet professionelt med grupper og gruppeprocesser siden 1987, og med familie- og psykoterapi siden 1996. Forskellige metoder og tilgange er kommet til igennem årene.

Mit arbejde med børnegrupper startede så småt i 1984 – da var det musikken, der var omdrejningspunktet. De individuelle terapier begyndte, da jeg i slutningen af 1980´erne arbejdede med Gestaltterapi og Kinesiologi

Min forståelsesramme baserer sig især på Walther Kempler og C.G. Jung. Kempler forstod familien som et dynamisk system, hvor vi påvirker hinanden gensidigt, hvor vi bruger mest energi, hvor de nødvendige ressourcer er tilstede.

Det er de voksnes ansvar og mulighed at sørge for en stemning i familien, så også børnene trives. Formålet er at få relationerne til at have værdi for hinanden, bl.a. ved at lære at stå ved, den man selv er.

Jung slog sig igennem med forståelsen af det ubevidste i os. Jeg´et forstod han som det ægte i os, som den vi i virkeligheden er, og som vi forsøger at finde hjem til / ind til igen. Formålet er at genoprette kontakten og tilliden til de ubevidste sider i psyken, så vi igen kan være med til at træffe de beslutninger, som er gode for os.

Såvel børn som voksne, rig som fattig, ked som glad, skal tages alvorlige på det, de giver udtryk for. De skal lyttes til. De skal have en at følges med, når livet opleves svært.

Respekt og loyalitet samt anerkendelse i ordets egentlige betydning er hovedingredienser i alt mit arbejde.​

raadgivning2 om2

Kontakt

Tlf.: 4062 6756

​E-mail: info@dialoga.dk

Facebook