Gruppeforløb for unge 17-21 årige​

​- med fokus på udvikling af sociale kompetencer​ - i kunstterapeutisk regi​.

Har du brug for at blive bedre til at være i sociale sammenhænge, til at begå dig der? Har du lyst til at arbejde med kreative metoder i stedet for at snakke, når vi er sammen?

Gruppeforløb i Skåstrup ved Bogense - og i Rude ved Odder. Det sociale lærer vi bedst ved faktisk at være sammen med andre.

Når vi arbejder med metoder fra kunstens verden, så kan vi opleve, at

  • Vi overraskes - Hov, hvad er det, som viser sig der i det billede?
  • Vi griner, fordi vi ikke kan lade være, når vi f.eks. kommer til at tænke på, hvad andre mennesker ville sige, hvis de så os lige nu.
  • Vi glædes, fordi vi opdager ressourcer, vi ikke vidste, vi havde.
  • Vi mærker tristhed, fordi en erindring fra længe siden dukker op - vi arbejder med den på en kreativ måde, så du får noget positivt ud af det.

Krav til dig, som gerne vil være med i sådan en gruppe:

  • Du behøver slet ikke at kunne tegne, male, forme i ler eller slå på tromme
  • Du ved, at du har et problem med at begå dig i sociale sammenhænge
  • Du vil gerne blive bedre til at trives i sociale sammenhænge
  • Du vil prøve at acceptere, at andre også kan have det svært
  • Du er mellem 17-21 år - eller tæt på
  • Du er anbragt eller tidligere anbragt
  • Du mødes med mig, inden vi aftaler, om du kan og vil være med i gruppen

Kontakt din socialrådgiver for at bede om bevilling til at være med i denne gruppe - eller betal selv.

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til mig for at høre mere. Ring på telefon 4062 6756 eller skriv til e-mail info@dialoga.dk

Kontakt

Telefon: 4062 6756

​E-mail: else@dialoga.dk

Facebook